Er der patent på at være yogi?

morgen yoga
morgen yoga

Kender du det, når man har sat sig noget i hovedet, man gerne vil, så skal det være nu og ikke i morgen? Eller sådan fungerer jeg. Selvom jeg praler af at mine to graviditeter, to fucking fødsler og to energifyldte børn har udstyret mig med langt mere tålmodighed end tidligere, så bliver jeg vanvittig, hvis der er noget, jeg virkelig ønsker, og det ikke kan ske nu.

Ideen der ikke vil ud af hovedet er, at jeg skal undervise i Yoga. For jeg har jo undervist en hel time i sidste uge, og det kunne jeg godt finde ud af.

Nu har jeg brugt den sidste uge på at søge på alverdens hjemmesider for at finde ud af, om der er en uddannelse, der kunne passe til mig. Jeg vil gerne lære, hvordan man underviser i yoga. Hvordan man bygger en time op. Helst i Asthanga yoga.

Men jeg kan ikke finde et eneste skole eller kursus, der passer til mine behov. Jeg falder simpelthen uden for kategori. Igen.

– Det er enten 3 ugers intensiv undervisning i bjergene, fra morgen til aften uden pauser og uden at kunne komme hjem til familien. No go. Jeg skal ikke være væk fra mine børn i 3 uger, og jeg tror også mine stænger vil have pænt ondt efter 3 ugers non stop yoga. For ikke at at tale om, at  jeg er bange for at blive hjernevaskede og ligge i tantra stilling med en røgelses pind i rumpetten.

– Eller det er 4 år på spansk yoga skole i Valencia. Det er lidt længe, når jeg ikke engang ved, om jeg bor her til sommer. Jeg vil også helst have min uddannelse på engelsk, så jeg kan undervise alle steder i verden.

– Eller det er underlige yogaformer jeg aldrig har hørt om, find dig selv kurser, din indre Budha, tantra yoga, lær at give thai massage ( nej tak), ryg en bønne, og restriktioner i massevis.

Jeg får indtryk af, at man bliver lidt deprimeret, introvert og halv hellig af at tage de her uddannelser. Men lærer man at undervise?

Jeg elsker Yoga. Jeg elsker at dyrke det. Det giver mig fysisk styrke, indre ro, forbindelse til mig selv , en sund livsstil, spiritualitet, fordybelse og nogle gange en masse gode grin. Yoga er en stor del af mit liv. Men jeg er ikke vegetar. Jeg elsker også at drikke vino tinto. Jeg spiser også slik, og jeg griner højt, og har det sjovt.

Nu er det så, jeg spørger mig selv. Kan man være yoga lærer, hvis man ikke lever 100 procent som yogi. På en bestemt måde? Skal man være en bestemt type person for at kunne undervise? Eller er det ok bare at være mig. Sådan lidt uden for kategori?

Lige nu er jeg der, hvor jeg sammesætter min egen uddannelse. Den hedder 8 års erfaring, youtube, daglig træning, yoga bøger og fede spændende inspirerende yoga retreats i spandevis, et glas vino tinto og masser af grin.

Mon der kommer nogle, hvis jeg laver et hold?

Fra min morgen session
Fra min morgen session

foto 2 (4) foto 2 (5)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *