Et yoga ja..

Kender du det der med at sige ja til noget og bagefter tænke, “hvorfor i hele hule havregrød sagde jeg dog ja til det?” Eller endnu værre selv foreslå at gøre noget, som man regner med vil blive besvaret med et nej, men af årsager man ikke havde forudset ender med et ja?

Nå men defor skal jeg så i morgen overtage min undervisers yoga klasse. Jep. Det skal jeg.  Om jeg har prøvet det før? Neeeeej, men I et kort splitsekund følte jeg mig overbevist om at det der namaste-trikonasana-numbasama kunne jeg da godt lige klare at undervise i.

Åhh for helvede. Altså det er jo ikke sådan at jeg ikke har dyrkede yoga før.  Det har jeg i 8 år. Men derfra så til at sige, hvad man gør, samtidig med at man trækker vejret, holder øje med sine medyoginier, får sagt de rigtige ord til de rigtige bevægelser, på engelsk og spansk – Der er alligevel et stykke vej, har jeg opdaget.

Så jeg har studeret. Jeg har lært hvad mula bandha, pelves floor, ujjayi breath, shavasana, og namaste i virkeligheden er.

Det det er, er et helt nyt sprog. Og jeg kæmper for helvede i forvejen med at lære spansk, så også at skulle lære yogi sprog på en uge, er måske lige at strække den.

Men i morgen går jeg ind i den klasse, og lader som om,  jeg har helt styr på det. I will fake it till I make it. Jeg vil tænke som Pippi Langstrømpe, “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”.

Hvis jeg falder i en Trikovasana -savnasana -fitilihut- kralemut stilling imens, jeg desperat forsøger at få vejret, kan det godt være jeg aldrig kommer tilbage igen og at Pippis åndsvage ordsprog bliver begravet sammen med fugleedderkopperne i baghaven.

Wish me luck.

Og husk at tænk over når du tilbyder dig i god tro,  om det egentlig er noget du har lyst til. Bare et fif til weekenden.

1382941_10201158762426119_1156874239_n 10384472_539595186152722_2414465108202534575_n

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *